Jeg ELSKER at danse Groove! Og jeg elsker også at skabe et rum hvor andre får mulighed for, at slippe deres egne begrænsninger og sætte sig selv fri i dansen. Jeg tror på at vi skal leve fra hjertet og i vores krop og ikke kun i og ud fra vores hoved. Groovedans er for mig at få kontakt til mig selv, at kunne mærke efter, at nyde min krop og alt hvad den kan, at bevæge mig frit og uden bedømmelse, at give slip på alt der ikke gør mig godt og at have et frirum til at være mig i et fællesskab. Jeg tilbyder Groove for voksne, teenagere, børn, familier, grupper og som events. Både i mit studie og ude i verden.